Hvem er jeg?

Mit navn er Anne, jeg er en årgang 1976 og bor i et ældre parcelhus på Boldershøj i Agerskov, sammen med min datter Cecilie. Jeg købte huset i 2005, da jeg ønskede at vende tilbage til mine sønderjyske rødder, efter 10 år i hjertet af Århus.

Jeg er oprindeligt uddannet både farmakonom og bioanalytiker, men da vi ikke kunne få logistikken omkring arbejde og institution til at gå op, valgte jeg i 2009, at opsige min stilling som farmakonom  og starte op som privat børnepasser. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg trivedes rigtig godt med livet og arbejdet med egen dagpleje. Arbejdet med børnene er for mig enormt berigende og livsbekræftende, jeg brænder for det. Det er for mig mere en livsstil end et job. 

I min fritid bruger jeg bl.a. tid på mine 2 hunde og haven. Jeg er nok det nogen vil kalde øko-flipper og klima-tosse 😉 Vi spiser nok ca. 90-95 % økologisk, både privat og i Solstrålen. I haven går jeg meget op i biodiversitet på et noget mere nørdet niveau end bare lidt vilde blomster i et hjørne af haven. Det er ikke en traditionel prydhave, men en have der tilgodeser både mine hunde og naturen. 

Jeg tror de fleste vil betegne mig som venlig, empatisk, rummelig, tålmodig, nærværende, ærlig og måske også lidt mærkelig 😉

Se anmeldelser af min pasningsordning på min Facebook side. 

Del siden