Hvem er jeg?

Mit navn er Anne, jeg er en årgang 1976 og bor på Boldershøj i Agerskov, sammen med min mand, Finn og vores datter Cecilie. Jeg købte huset i 2005, da jeg ønskede at vende tilbage til mine sønderjyske rødder, efter 10 år i hjertet af Århus. Finn flyttede ind kort tid efter og i maj 2008 fik vi vores datter, Cecilie. 

Jeg er oprindeligt uddannet farmakonom og bioanalytiker, men da vi ikke kunne få logistikken omkring arbejde og institution til at gå op, valgte jeg i 2009, at opsige min stilling som farmakonom  og starte op som privat børnepasser. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg trivedes rigtig godt med livet og arbejdet med egen dagpleje. Arbejdet med børnene er for mig enormt berigende og livsbekræftende, jeg brænder for det. Det er for mig mere en livsstil end et job. 

Se anmeldelser af min pasningsordning på min Facebook side.